Kapitel 2. Hovedresultater
Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved:
Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport
Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2008 til 2017 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Stigningen af BNP i 2017 er et resultat af en højere efterspørgsel fra både det offentlige og husholdningerne.
Oversigt 2. Forsyningsbalancen 2008-2017
|
|
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016* |
2017* |
|
|
Løbende priser, mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
12.741 |
13.563 |
14.078 |
14.412 |
15.116 |
15.080 |
15.951 |
16.814 |
18.267 |
18.499 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
8.969 |
7.463 |
10.758 |
13.338 |
9.594 |
8.778 |
7.755 |
7.654 |
8.162 |
8.079 |
|
Tilgang i alt ................ |
21.709 |
21.026 |
24.836 |
27.750 |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.428 |
26.578 |
|
Privat forbrug ............... |
5.750 |
5.898 |
6.081 |
6.320 |
6.425 |
6.418 |
6.652 |
6.677 |
6.802 |
6.904 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.114 |
6.591 |
6.591 |
6.729 |
6.920 |
7.216 |
7.312 |
7.432 |
7.718 |
8.032 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
5.134 |
4.369 |
7.370 |
9.225 |
5.695 |
4.538 |
3.605 |
4.040 |
4.405 |
4.208 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
4.711 |
4.168 |
4.794 |
5.476 |
5.670 |
5.685 |
6.137 |
6.319 |
7.504 |
7.434 |
|
Anvendelse i alt ............ |
21.709 |
21.026 |
24.836 |
27.750 |
24.710 |
23.857 |
23.706 |
24.468 |
26.428 |
26.578 |
|
|
Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
13.719 |
13.838 |
14.078 |
14.008 |
14.203 |
14.019 |
14.679 |
14.307 |
15.160 |
15.309 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
8.569 |
7.764 |
10.758 |
12.695 |
8.886 |
8.297 |
7.346 |
7.473 |
8.089 |
7.648 |
|
Tilgang i alt ................ |
22.388 |
21.633 |
24.836 |
26.703 |
23.045 |
22.269 |
21.993 |
21.743 |
23.194 |
22.961 |
|
Privat forbrug ............... |
6.060 |
6.104 |
6.081 |
6.104 |
6.048 |
5.981 |
6.019 |
6.030 |
6.100 |
6.245 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6.382 |
6.758 |
6.591 |
6.587 |
6.651 |
6.925 |
6.912 |
6.874 |
6.976 |
7.221 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
5.177 |
4.427 |
7.370 |
9.013 |
5.501 |
4.361 |
3.404 |
3.752 |
4.102 |
3.984 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
4.776 |
4.381 |
4.794 |
4.998 |
4.803 |
4.917 |
5.498 |
4.953 |
5.790 |
5.349 |
|
Anvendelse i alt ............ |
22.388 |
21.633 |
24.836 |
26.703 |
23.045 |
22.269 |
21.993 |
21.743 |
23.194 |
22.961 |
|
|
Årlig real vækst i pct. |
|||||||||
|
BNP ...................... |
6,2 |
0,9 |
1,7 |
-0,5 |
1,4 |
-1,3 |
4,7 |
-2,5 |
6,0 |
1,0 |
|
Import af varer og tjenester ..... |
16,7 |
-9,4 |
38,6 |
18,0 |
-30,0 |
-6,6 |
-11,5 |
1,7 |
8,2 |
-5,5 |
|
Tilgang i alt ................ |
10,1 |
-3,4 |
14,8 |
7,5 |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-1,0 |
|
Privat forbrug ............... |
0,1 |
0,7 |
-0,4 |
0,4 |
-0,9 |
-1,1 |
0,6 |
0,2 |
1,2 |
2,4 |
|
Offentligt forbrug ............. |
6,0 |
5,9 |
-2,5 |
-0,1 |
1,0 |
4,1 |
-0,2 |
-0,6 |
1,5 |
3,5 |
|
Bruttoinvesteringer ........... |
34,6 |
-14,5 |
66,5 |
22,3 |
-39,0 |
-20,7 |
-21,9 |
10,2 |
9,3 |
-2,9 |
|
Eksport af varer og tjenester .... |
7,3 |
-8,3 |
9,4 |
4,3 |
-3,9 |
2,4 |
11,8 |
-9,9 |
16,9 |
-7,6 |
|
Anvendelse i alt ............ |
10,1 |
-3,4 |
14,8 |
7,5 |
-13,7 |
-3,4 |
-1,2 |
-1,1 |
6,7 |
-1,0 |
Anm.: Tallene for 2008-2015 er endelige tal, mens tallene for 2016 og 2017 er foreløbige tal.
Kilde: bank.stat.gl/NRD01
Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og svingende økonomisk vækst fra 2011 til 2015, som afløses af højkonjunktur i 2014 og 2016. I 2017 steg BNP med 1,0 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2016 og 2017 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år.
Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2008 til 2017.
Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter 2008-2017, 2010=100
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11
Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2008 til 2011. Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stagnerende og ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne. Denne reale vækst i investeringerne, har været kraftigt påvirket af anlæg af søkabel og olieefterforskning, som i vidt omfang blev udført af udenlandske virksomheder, hvad der har ført til en øget import, og kun i beskedent omfang har givet direkte anledning til produktion i landet.
Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2008 til 2017 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer.
Figur 4. Reale bidrag til væksten
fra indenlandsk efterspørgsel,
nettoeksport og bruttoinvesteringer 2008-2017
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11
I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2015 til 2017. I figuren kan det ses, at der har været negativ vækst i BNP i 2015, og de enkelte komponenter, der hovedsageligt har bidraget til den negative vækst er nettoeksporten. Den positive vækst i BNP i 2016 er hovedsageligt drevet af stigninger i indenlandsk produktion og efterspørgsel samt bruttoinvesteringer. I 2017 er væksten hovedsageligt drevet af indenlandsk efterspørgsel.
Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2015-2017
I oversigt 15 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra 5.237 mio. kr. i 2011 til 789 mio. kr. i 2015. I 2017 er tallet yderligere faldet til 276 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforskningsaktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang.
I Figur 6. herunder vises erhvervenes bidrag til den reale vækst for årene 2015 til 2017. I figuren kan det ses, at den negative vækst i 2015 skyldes nedgang i produktionsværdien indenfor fiskeriet. Væksten i 2016 kan tilskrives vækst indenfor flere brancher, men hvor den største vækst er sket indenfor fiskeriet. I 2017 kommer vækstbidraget fra Fiskeriet, Service (markedsmæssige) samt Offentlige og personlige tjenester.
Figur 6. Erhvervenes vækstbidrag til BNP, opgjort i procentpoint
|
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD13 |
De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2017 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på 6.245 mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 7 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen.
Figur 7. Udviklingen i det private forbrug, 2008-2017, kædede værdier
|
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07 |
Importen af varer og tjenester udgjorde 7.647 mio. kr. i kædede værdier i 2017, hvilket er et fald på 5,5 pct. i forhold til 2016. Eksporten af varer og tjenester var i 2017 på 5.349 mio. kr., som er et fald på 7,6 pct. i forhold til 2016. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 8, som også viser handelsbalancen.
Figur 8. Udviklingen i import,
eksport og handelsbalancen 2008-2017,
kædede værdier
|
Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11 |